FAQ
Fandt du ikke det du ledte efter?
Husk at du altid kan sende os et spørgsmål på info@escapist.dk! :)
HVAD ER ET ESCAPE ROOM?
Et escape room er en underholdende og udfordrende spiloplevelse, hvor man som team skal samarbejde om at løse en mission inden tiden løber ud. For at klare dette, må man med sit hold lede efter skjulte nøgler og koder, løse drilske hovedbrud og gåder, samt generelt være nysgerrig og grundig i sin undersøgelse af rummet omkring sig.
KAN VI BOOKE EN TID I DAG ELLER I MORGEN?
Af hensyn til bemanding af rummene, lukkes der for bookinger på vores hjemmeside 48 timer før de enkelte spiltider. Vi anbefaler derfor at man booker i god tid. Vi har dog ofte ledigt personale, så man kan altid prøve at ringe til os på 81 11 60 03 og høre ad.
MÅ MAN VÆRE FLERE END I ANBEFALER?
Ja, men vi garanterer i så fald ikke længere en god oplevelse, da man kan opleve at det kniber med pladsen nogle steder og at man ikke altid har noget at lave, da det er begrænset hvor mange der kan arbejde på den samme opgave.
Det koster 100,- for hver ekstra spiller, når I overstiger vores anbefalede max.
ER DER ALDERSBEGRÆNSNING?
Hvis alle på holdet er under 14 år, skal de have mindst én voksen (18 år eller ældre) med sig, da nogle af opgaverne ellers kan være for vanskelige.
Vi anbefaler desuden Det Store Diamantkup for børn og begyndere, da det er det bedste begynderrum.
KAN VI SPILLE PÅ ENGELSK?
Ja, ved booking vil der være en checkbox I kan krydse af, for at få rummet på engelsk.
HVAD ER JERES ALKOHOLPOLITIK?
Alkohol og escape rooms er et meget dårligt match. Det er ikke tilladt at medbringe andre væsker end vand i rummet, og vi forbeholder os ret til at afvise synligt berusede gæster i døren uden mulighed for refundering.
ER DER MULIGHED FOR PARKERING?
Ja, både på Grønnegade og Klostergade. Hvis det kniber med at finde en ledig plads her, er det nærmeste parkeringshus ved Magasin, ca. 5 min herfra på Åboulevarden 70. P-billet er påkrævet alle steder i Aarhus Midtby.
ER DET UHYGGELIGT?
Nej, ingen af vores missioner er designet med gys i tankerne, og vi har endnu ikke oplevet gæster der fandt oplevelserne skræmmende.
ER VI RIGTIGT LÅST INDE?
Til trods for konceptets navn, er der ingen af dørene i vores escape rooms der er låste, og man kan forlade rummene når som helst man ønsker det.
KAN MAN KØBE ET GAVEKORT?
Ja, det kan man her: køb et gavekort. Det er også muligt at tilkøbe en fin gaveæske til 50,- i vores fysiske lokaler.
KAN MAN BETALE MED FAKTURA/EAN?
Ja, send os en email på info@escapist.dk, så finder vi ud af det. Det koster 50,- kr. ex moms at betale via faktura.